Afdød Afrika-pionér live på facebook
Ung fortæller fra Horne levendegør en legende

Klik forbi Brønnum på Facebook.
 


 
 

Når en for længst afdød, men vidt berømt, Afrika-pionér om kort tid dukker op på facebook, kan det naturligvis kun ske med hjælp fra en af vor tids medievante Internet-brugere. Men den service yder den 95 år yngre Hans Wendelboe Bøcher fra Hirtshals hjertens gerne den gamle læge og missionær Niels Høegh Brønnum, der blev Sudanmissionens store pionér. 

 
Klik forbi Brønnum på Facebook.
 
 
Han kom den 5. januar 1882 til verden som nummer otte af tolv børn i lærerboligen i Nørholm, på sydsiden af Limfjorden, 12 km vest for Aalborg. Som godt 30-årig, nyuddannet læge, blev han efter en dramatisk og tragisk flodrejse til Nigerias savanneland ’afrikanernes Ansgar’ i et område, der er flere gange så stort som Danmark, og hvor henved to millioner kristne i dag følger den tro, som han først forkyndte.
 
”Brønnum var både til de store taler og de korte, fyndige statusopdateringer,” konstaterer Hans Wendelboe, som selv først blev født en halv snes år efter hans død. Men arkiv-research, breve, gamle lydbånd, og den gamle missionærs omfattende bogudgivelser giver et lyslevende billede af ham, fortæller den unge forsker: ”I virkeligheden havde han selv nydt at være facebook, tror jeg. Jeg har overvejet, om jeg også kunne lade de næste af den tids missions-pionerer ’genopstå’ på Facebook, men jeg vil respektere grænsen mellem sandruelig historieformidling og velresearchet fiktion.” 
 
Masser af afrikanere kan ses bære Brønnums portræt på T-shirts og på kjolestoffer i livlige farver, men hans liv og gerning er så dramatisk og spændende, at han med rette blev en legende:  På vej op ad Niger- og Benuefloderne til det sted, hvor Gud ifølge Brønnums overbevisning havde kaldet ham, havde rejsen kostet den unge læge det dyreste, han havde: hans hustru Margaret Chapel Young, der var læge som ham selv. Hun døde i barselseng efter at have født en søn, som Brønnum straks måtte bede en dansk sygeplejerske og rejsefælle om at bringe i sikkerhed for Afrikas farer – og sejle den lange vej tilbage til Europa for at aflevere drengen hos hans morforældre i Skotland. 
 
Den 29. september 1913 ankom ‘likita’ (‘doktoren’ på det lokale sprog) alene til landsbyen Numan på bredden af Benue-floden. Han ville hverken være nabo til en lokal engelsk koloniofficer, eller bo hos folk fra europæiske handelskompagnier I stedet fandt han en hytte i landsbyen, hvor han gav sine forsigtigt nysgerrige naboer fra bachama-folket lægehjælp og sundhedsråd ... hvis de var interesserede. I bytte fik han mulighed for at lære deres sprog og deres myter mens han flittigti skreve hjem til de ’missionskredse’, hvis offervilje skulle betale for hans arbejde.
 
”Mange af disse breve fortæller på første hånd om mødet med Nigeria for præcis hundrede år siden - om ’Guds kald’, der drev drev ham, og om frustrationerne under første verdenskrig, som gav briterne vigtigere ting at tage sig til end at behandle ansøgninger fra en dansker, der ville etablere en  missionsstation i Numan. Men den tids breve, fotos og landkort – både historiske og nutidige – vil altså løbende i den den kommende tid dukke op på facebook - – på dato!” lover Wendelboe.
 
Han har suppleret sin læreruddanelse med en professionsbachelor i billedkunst, og arbejder i dag [på Kirkens Korshærs varmestue] i Aalborg. I forvejen har han bl.a. lavet film om to dansk-amerikanske kolleger med rødder i Vendsyssel - begge læger, uddannede i USA - der lige som Brønnums kone bukkede under for det nådesløse klima i Sudanmissionens første år.

 
Klik forbi Brønnum på Facebook.
 
 

 


NYT: