Danske kaffedrikkende lærere
Danske Inge Jørgensen, der til daglig er lærer på Rudehøj Efterskole, er i et år lærer på kostskolen Mbamba i Nigeria. Her mødte horneXplorer hende i marts. På Sudanmissionens hjemmeside har hun sin egen blog. Her er indlægget fra lørdag 22. marts 2008.
 


 

Elever og lærere fra Horne Ungdomsskole er taget af sted igen. Det var på mange måder en rigtig dejlig uge. Dejligt at se, hvordan der hurtigt blev knyttet venskaber mellem de danske og de nigerianske elever; der var stor åbenhed fra begge sider. Mange elever går nu og siger til mig, at når jeg om tre måneder skal af sted, skal jeg have breve med hjem til eleverne på Horne Ungdomsskole. Jeg er bange for, at der ikke bliver plads til så meget andet end breve i kufferten. Jeg nød også at få nogle snakke med danske lærere – det var lige, hvad jeg trængte til, danske kaffedrikkende lærere! 
 
For mig personligt betød mødet med danske efterskoleelever også, at jeg lige blev mindet om, hvad det er, jeg skal tilbage til. Meget mærkeligt at tænke på, faktisk. På en måde er det jo vigtigt, at jeg mentalt forbereder mig på det, men på den anden side vil jeg også bare have lov at være her 100 % i tre måneder mere…
 
Hvide på Mbamba
I torsdags ankom Sanne og Joe og deres lille etårige datter, Livia, til Mbamba. Det er et ungt dansk-amerikansk ægtepar, som skal være her i Nigeria de næste 3 år. Det er altid spændende at møde nye mennesker, så jeg ser bare frem til at lære dem at kende. Jeg er allerede blevet budt på et dejligt stykke med dåseleverpostej! Om ganske kort tid ankommer der desuden en gæstelærer til bibelskolen, så vi kommer da til at vade rundt i hvide mennesker her på Mbamba!
 
Eksamen før varmen
I torsdags havde jeg eksamen med mine elever på Remi. Hvert skoleår er delt ind i tre semestre, og hver periode slutter af med en eksamen. Nu har eleverne så ferie frem til begyndelsen af maj. På planen står der egentlig, at ferien starter d. 12. april. Jeg ved ikke lige, hvad der skete – men varmen overraskede vist. I hvert fald fremskyndede man ferien, og jeg hørte nogen snakke om, at det var fordi, det var for varmt til at gå i skole! I løbet af nul komma nix skulle jeg lige lave nogle eksamensopgaver, så eleverne kunne få sat punktum for dette semester.
 
På Lutheran Junior Seminary fortsætter vi nogle uger endnu. Det var meningen, at vi skulle slutte d. 12. april, men da der den dag er valg, og derfor måske bliver lidt uroligheder, så har man besluttet at sende eleverne hjem før valget – dvs. d. 10. april. Dagen efter tager jeg til Jos og bliver der i to uger. Det bliver godt at komme lidt op i ”kulden”. I Jos er der knap så varmt som her i staten Adamawa. Her har varmen sat ind, og her ER varmt, men det skulle nå sit højeste i april måned. Derfor bliver det godt med en lille pause i Jos. Det ser jeg frem til, men ellers er jeg faktisk ikke rigtig dér, hvor jeg synes, det bliver super-dejligt med en ferie. Jeg nyder så meget at undervise eleverne og ville faktisk gerne gøre det non-stop, indtil jeg skal af sted.
 
Gud er stærkere
En af mine elever, som kommer meget i mit hjem, en dejlig dreng på 14 år, har døjet en del med sygdom og var hjemme et par uger for at komme til hægterne. Da han så endelig kom tilbage, var han kun skind og ben. Omkring to uger senere blev han en dag hentet af sin bror. Han fik besked på, at han skulle hjem, men ingen fortalte ham hvorfor. Først da han kom hjem, fik han at vide, at hans far var død. Det trak tæppet væk under ham. Sidste lørdag blev hans far begravet, og mandag morgen sad han igen på sin bænk i klassen… Han har fortalt mig, at hans far er død pga. et dæmonisk angreb. Ikke nok med, at han skal forholde sig til sin fars død, skal han også forholde sig til, at Gud tilsyneladende ikke var stærk nok til at beskytte ham fra den ondes magt. Han har åbenbart hørt nogle voksne sidde og snakke om, at faren ikke døde en naturlig død, men at nogen må have kastet en forbandelse over ham. Det er noget, man taler meget om, og jeg er da ikke i tvivl om, at den slags kræfter findes, men jeg er heller ikke i tvivl om, at Gud er stærkere end alt, hvad den onde kan stable på benene. Hvorfor skulle sådan en dreng nogensinde have tillid til Guds beskyttelse over hans eget liv, hvis Gud ikke engang kunne beskytte hans far mod et åndeligt angreb? Jeg har ladet mig fortælle, at når man her dør pludseligt og uventet, så siger man, at det er pga. et dæmonisk angreb. Vær gerne med til at bede for drengen - Khube hedder han. Der er mange ting, han skal forholde sig til, og han har bare brug for at vide, at Gud er der for ham!
 
Perler i fængslet
Besøgene i fængslet er noget, som jeg ser frem til hver uge. Linda, den kristne fange, er så sprudlende og fantastisk at betragte, når hun oversætter. Ind imellem kan hun ikke vente på mig, men så fortsætter hun min undervisning, uddyber, fortæller eksempler, slår ud med arme og ben. Og jeg sidder bare og venter på, at det bliver min tur, men det foregår som et fint samarbejde. Dét, hun supplerer med, er helt i tråd med dét, jeg siger. Bagefter oversætter hun i store træk til mig, dét, som hun har sagt til kvinderne. I onsdags havde jeg nogle perler med, og vi fik lavet halskæder og armbånd. Det faldt i rigtig god jord. En af vagterne sad og skulede, og i panden på hende stod skrevet: Bare det var mig! Så jeg spurgte hende, om hun også havde lyst til at lave én. Det skulle jeg ikke spørge om to gange. Det var bare SÅ hyggeligt at sidde der i fængselsgården i skyggen af et stråtag sammen med en flok kvinder, der var fuldstændig opslugte af de farverige perler. Efterhånden som kæderne blev færdige, sad de og beundrede hinanden, klappede, grinede og var helt overstadige. Der skal ikke meget til for at gøre en forskel et sådant sted. Hverdagen der er ikke særlig stimulerende, så den mindste afveksling bliver der taget imod med kyshånd.
 
 


NYT: