Lutheran Junior Seminary, Mbamba
En ikke helt gennemsnitlig skole i Nigeria - og målet for horneXplorers rejser 2005-2010
 


Morgensang i samlingshallen, marts 2008.

Morgen. 33 grader i skyggen. Hver morgen klinger skolesangen i den store samlingssal midt på skolens grund, hernede kaldet compounden. Eleverne står på lange, lige rækker. Alle er klædt i lyseblå skoleuniform; pigerne i grå nederdele, drengene i lange bukser.

"We are the students of Lutheran Seminary
Of high morals and excellent academics
We are to serve the Church,
We are to go and serve our nation
By the help and direction of the Holy Spirit
He will teach us what he wants us to do."

Det stråler langt væk af dedikation og hengivenhed og ikke mindst målrettet uddannelse til at bygge et land op, næsten fra grunden.

Skolens leder og grundlægger Mrs. Bongi træder op på podiet og fortæller bestemt, men kærligt om den forskel, som alle kan og skal gøre her i verden. Hun bruger Moses som eksempel. Eleverne lytter opmærksomt og følger med i deres egen Bibel.

Herefter synger alle den nigerianske nationalsang og afsiger troskabseden til fædrelandet. Sådan ender normalt de fleste morgensange på Lutheran Junior Seminary, Mbamba i byen Yola i det nord-østlige Nigeria, kun 30 km. fra grænsen til Cameroun. Men i dag efterfølges den nigerianske nationalsang af den danske.

"Det hedder gamle Danmark." Det lyder ikke af meget, når 20 danske elever skal hamle op mod de 660 nigerianske, der lige har sunget deres. Men efterhånden som dagene går, synger også flere af de nigerianske elever med på den danske nationalsang.

 
Nigeriansk venskabsskole

Siden 2005 har eleverne på Horne Ungdomsskoles kulturlinje horneXplorer besøgt Lutheran Junior Seminary. Og ikke bare besøgt, men boet, spist og modtaget undervisning på en rigtig nigeriansk kostskole. På skemaet står fag som "Business Studies", "Accounting", "Engelsk" og "Agriculture", men allerøverst står kulturudveksling og -forståelse.

Det er i høj grad det, det hele handler om; at komme helt ind under huden på en fremmed kultur.


​ 

Hjemme i Danmark forbereder holdet sig på mødet med Afrika. Det kræver en del forforståelse for kultur- og samfundsforhold i Nigeria i al almindelighed. Og set i lyset af, hvordan de fleste skoler og kostskoler i Nigeria ser ud og fungerer, står kostskolen i Yola markant frem.


Januar 2016: Billede på vej
Den lille skole i landsbyen Sabon Gari viser tydeliget kontrasten mellem standarden på LJS og
mange af landets øvrige skoler. I dette lokale undervises dagligt 39 børn, november 2006.

 

De fleste skoler i Nigeria lider, som meget af landet, under manglende vedligehold og tilsyn. Staten tilfører ganske simpelt ikke de nødvendige midler. Det betyder dårlige lokaler og ofte ingen eller kun ringe uddannede lærere.


En ny begyndelse
Men 31. januar 1998 bød Mrs. Bongi velkommen til de første elever på Lutheran Junior Seminary. I dag er Mrs. Bongi pensioneret fra sit liv som Chief Inspector of Education Teachers Training (CIE/TT), men hun sidder bestemt ikke ledig tilbage.

Kirken (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria - LCCN) havde længe haft et ønske om igen at have en secondary school, sådan som den havde haft skoler (sammen med Sudanmissionen), indtil disse blev overtaget af regeringen i 1973. Siden da var standarden i de offentlige skoler gået mærkbart ned i takt med kæmpeudvidelser af skolerne. Kirken mærkede behovet for en god skole, bl.a. derved at de unge, der søgte ind på præsteseminariet efter studentereksamen, knap nok formåede at klare optagelsesprøverne. Der var absolut behov for, at kirken nu atter medvirkede til at højne standarden for undervisning af unge mennesker. Det betød, at kirken måtte have et skoletilbud efter børneskolestadiet. Mens enkeltmenigheder og privatpersoner allerede flere steder havde taget udfordringen op på lokalt plan til at højne børneskolerne ved at åbne private skoler, så besluttede kirkens ledelse at gøre det på gymnasieplan.

Skolens formål skulle være ”at forberede unge godt til højere uddannelser og at udvikle dem til at være solide borgere til tjeneste for kirken og for landet.”

 
Januar 2016: Billede på vej

Skolens leder, Mrs. Bongi, er stærk i troen og formår med sin styrke og kærlighed at skabe nøjagtig
det, der skal til for at få LJS til blomstre og blive ved med at sætte nye skud. Februar 2006.


Et skridt i tro
At gå i gang med skolen var et stort skridt i tro. Kirken havde ingen penge. Der var ingen løfter om finansiel bistand udefra. Det kunne blive svært at få lærere. Men kirken havde ét godt kort på hånden, nemlig dette at Mrs. Bongi, en dygtig, energisk og erfaren kristen skoleperson, var parat til at påtage sig opgaven som skolens rektor. Derudover fik skolen ”smulerne”, der var blevet til overs fra den tidligere landbrugsskole, efter at præsteseminariet, Brønnum Lutheran Seminary, der i dag ligger op ad skolen, havde taget alle de andre lokaliteter i brug. Herfra tog Mrs. Bongi fat.

Et par tidligere hønsehuse, hvis ydermure var 1½ meter høje, og resten udgjordes af net blev til klasseværelser. Et maskinhus blev forvandlet til fysik- og biologilokaler. Og Mrs. Bongis kontor har tidligere været oplagsrum. Et forladt snedkerværksted og et tidligere mekanikerværksted kunne også gøres brugbare. Et stabshus blev stillet til rådighed til rektor, men da hun selv bor privat fem km derfra, blev huset i begyndelsen gjort til sovesal for drengene.

 
Januar 2016: Billede på vej
Drenge og piger bor adskilt i hver sin compound. Begge steder er der gennem årene opført
store sovesale, hvor eleverne sover i køjesenge. November 2006.



Fælles anstrengelser

Skolen skulle være kostskole. Derfor var der brug for sovesale. Kirken bad hvert stift sørge for bygning af en sovesal. Ikke alle fem stifter formåede at imødekomme dette krav, men nogle gjorde hæderlige anstrengelser.

Mrs. Bongis ildhu og evner til at inspirere andre er blevet til stor gavn for skolen og dermed for kirken. Forældre/lærer-organisationen blev hurtigt meget aktiv og yder store bidrag. Det samme gør enkeltpersoner og ledere i samfundet, som er blevet opfordret til at støtte skolen. Sovesale og klasseværelser blev og bliver stadig bygget i takt med - eller lidt bagud i forhold til – skolens vækst. En skolehal blev bygget med støtte fra den kristne guvernør i delstaten Taraba. Guvernøren i Adamawa-staten har også ydet sit. Adskillige enkeltpersoner har ligeledes bidraget med klækkelige beløb. Mrs. Bongi og hendes mand er heller ikke bange for selv at være givere. For eksempel har de flere gange givet en ko, så der kunne holdes en fest for eleverne i forbindelse med, at en ret stor flok lige var blevet konfirmeret.


Økonomi
Officielt har kirkens ledelse det økonomiske ansvar for skolens bygninger og lærerlønninger, men da den sjældent har penge i overskud, må det allermeste skaffes ad andre veje. For at skaffe midler til skolen og andre udviklingsprogrammer, oprettede LCCN dog for nogle år siden LCCN udviklingsfond, hvortil hvert kirkemedlem blev opfordret til at betale 10 naira (ca. 50 øre) om måneden. Et af de steder, hvor denne opfordring tages op, er i den store menighed ved domkirken i Jimeta. Netop i denne menighed er Mrs. Bongi menighedsrådsformand! Penge, som indsamles til udviklingsfondet i denne kirke, får da også lov til at gå direkte til Lutheran Junior Seminary.
 

 

Januar 2016: Billede på vej
Alle elever på Horne Ungdomsskole i skoleårene 2006/07 og 2007/08 tjente tilsammen mere end
82.000 Dkr, som hurtigt og effektivt er omsat til en ny vandboring med tilhørende vandtårn. Næste
skridt bliver at sikre permanent strømforsyning til pumpen. Marts 2008.

 

En anden indtægtskilde er skolepengene, som hver elev skal betale. Forældre/lærer- organisationen skaffer en del midler. Lidt hjælp er der også kommet udefra. Således fik skolen foræret et brugt, men komplet udstyr til fysik/kemiundervisning (gennem Nini Kjeldsholm, bestyrelsesmedlem i Sudanmissionen). En tidligere amerikansk lærer på skolen var med til at skaffe lidt midler fra USA, og også Horne Ungdomsskole har gennem GIV EN DAG tjent penge til skolen. Tilsammen tjente elever på årgangene 2006/07 og 2007/08 mere end 82.000 Dkr., som hurtigt og effektivt blev omsat til en ny vandboring og vandtårn med tilgørende dieselgenerator, så eleverne nu ikke længere er nødt til at gå 3 km. efter vand. Men den allerstørste indsats bliver gjort af og blandt nigerianerne selv.


Skolens niveau
Skolens hedder Lutheran Junior Seminary (LJS). Det betyder ikke, at den har noget med det nærliggende præsteseminarium at gøre, men viser, at det er en kristen, privat skole. Den følger landets officielle skolesystem med de samme fagtilbud, krav og eksaminer. Eksamenen efter de tre første år, junior secondary school, JSS, svarer nogenlunde til vores 9. klasseprøve, og den efter de tre år i senior secondary school, SSS, svarer nogenlunde til studentereksamen. Bestået eksamen giver adgang til universiteter og andre højere uddannelser.

Skolen begyndte med at tage en enkelt klasse med 38 elever i januar 1998, men i dag (marts 2008) er der parallelklasser i de syv yngste årgange. Eleverne er i alderen mellem 10 og 18 år. Skolen har for for tiden 498 elever (marts 2008). Og antallet vokser fortsat, og skolen vokser med yderligere et par klasser.

I JSS undervises der i fagene matematik, engelsk, fransk, hausa (et af lokalsprogene), naturfag, historie/geografi, helse/sport, skolekøkken, kristendomskundskab, teknologi for begyndere, landbrug, kontorfag, og udøvende kunst; alle eksamensfag. I SSS tilbydes 19 forskellige fag, hvoraf eleverne kan vælge 8 eller 9 til den officielle eksamen, West African School Certificate.

Eksamensresultaterne er utroligt fine for de hold, der er dimmiteret fra skolen. Se s. 321-36 i det flotte 10-årsjubilæumsskrift "Lutheran Pearls") Det kan skolen med rette være stolt af, ikke mindst fordi den må fungere under meget beskedne forhold og med begrænset lærerstab. Skolen har stor søgning på grund af de fine resultater.

 
Januar 2016: Billede på vej
Mrs. Bongi tager glad imod på sit kontor i det gamle lagerrum, som dog snart velfortjent
skiftes ud med større og bedre fasciliteter i en helt ny bygning. Marts 2008.

 

Skole blandt andre skoler
Det er derfor forståeligt nok en glad Mrs. Bongi, der tager imod på meget beskedne kontor. Her viser hun stolt forskellige sportscertifikater, som eleverne på LJS har vundet ved forskellige sportskonkurrencer mellem skolerne i Yola-Jimeta området. Og hun hasr virkelig også grund til at være stolt, for LJS er den nyeste og den mindste af alle skoler i området. Selv om disse resultater på ingen måder er det vigtigste for skolen, så afspejler denne situation noget vigtigt. Takket være entusiasme og offervilje er den nået langt på ganske kort tid med ganske få midler og under ganske beskedne kår.

På Mrs. Bongis kontor stod der flere år en model af LJS, sådan som skolen engang skulle se ud. Der har været et mål at se frem til. Dette mål er endnu langtfra nået, men der er gjort en god begyndelse. I de få år, horneXplorer har besøgt skolen, er der således bygget både nye og større sovesale til både pigerne og drengene, et imponerende bibliotek med læsesal og, som før nævnt, vandboring med vandtårn. Og netop nu (marts 2008) er arbejderne ved at lægge sidste hånd på et computerlokale og en velfortjent, ny kontorbygning. 

 
Januar 2016: Billeder på vej
Biblioteket har allerede en imponerende samling af såvel skønlitteratur som faglitteratur. Enhver
donation af bøger og midler modtages med hengivenhed og tak. Umiddelbart op ad klasselokalerne
ligger skolens nye kontorbygning, der forventes færsig i løbet af sommeren 2008.



Lærerstab
På grund af en stram økonomi har skolen ikke råd til at betale en ordentlig lærerløn. Der er da også kun ganske få fast ansatte. Et par pensionerede lærere er kontraktansatte. En meget stor del af lærerstaben på i alt 30 er fra det såkaldte youth corps, dvs. unge, der er blevet færdige med deres første treårige universitetsuddannelse, og som efter nigeriansk lov er til rådighed til et års samfundstjeneste, mod at de betales lidt lommepenge. Hvis et fag ikke kan dækkes ind, hentes der timelærere fra andre skoler i byen.

 
Januar 2016: Billede på vej
Det er en ubeskrivelig oplevelse for en dansk efterskoleelev at være med i en nigeriansk time. Lyden,
duften, sproget, varmen, bøgerne og fagene er meget anderledes end i Danmark. Marts 2008.




Behov

Skolen fungerer godt trods utroligt mangelfulde faciliteter. ”Vi har klasseværelser til alle klasser undtagen en af førsteklasserne; de undervises i en gammel hal, som engang blev brugt til køer”, skrev en af lærerne i 2006. ”Skønt vi har klasseværelser til de ældre klasser, er der ikke gulv i dem; væggene er heller ikke hverken glatpudsede eller malede”, skrev han videre. Gulvet er siden kommet til, men vægge og vinduer står fortsat tå og ubehandlede. Men taget er jo også det vigtigste!

Boliger til de mange lærere er også et problem, så rekrutteringen og fastholdelsen af kompetente lærerkræfter er svær.

Men trods de mange behov siger Mrs. Bongi optimistisk: "Vi lader ikke disse mange behov slå os ud. Rom blev ikke bygget på én dag, og vi tror på, at Gud, som har begyndt den gode gerning, også vil fuldføre den, til sin egen ære."


Skolens betydning
Kirkens ledelse har satset rigtigt, da den besluttede sig for at etablere denne skole. Kirken yder en god indsats i samfundet ved at skabe muligheder for god skolegang for nogle unge, på samme måde som Sudanmissionen var det for år tilbage. Ved at investere i sådan en skole er kirken med til at investere i unge, der kan være med til at forme fremtiden både i og uden for kirken. Med denne kristne skole tilbyder kirken en alternativ skolemulighed for kirkemedlemmernes egne børn og for andre, der måtte ønske en sådan.

Skolen er et strålende eksempel på et kirkesamfunds eget initiativ, viljekraft og offervilje et par årtier efter et missionsselskabs indflydelse i området.


 
Januar 2016: Billeder på vej

Det er svært hjemmefra at begribe, at kun en uge på en nigeriansk kostskole kan sætte sig så dybe
spor, at man instinktivt drømmer sig tilbage i det øjeblik, bussen kører ud af compounden. Men det er
ikke desto mindre, hvad eleverne på horneXplorer oplever. Heldigvis er flere gode til at holde kontakten
via brev og pakker. XP 2005-2008.

20 hvide venner
Amen efter morgensangens sidste Fadervor afløses af lyden af 1000 sandaler på støvet stengulv. Forståeligt nok opstår der lidt tumult, når skolens 500 sorte og deres 20 danske kammerater skal ud til timer.

Udenfor har temperaturen sneget sig på på 41 grader. Luftfugtigheden er faldet til 7 procent. Det bliver endnu en varm dag på Mbamba.


horneXplorer tager afsted igen næste år, vil du med?


 

hw/red. 25/03/08 efter artikel af Elisabeth Vingborg.


NYT: